Svækket borger skulle selv medbringe madras til aktivering i Rema 1000!

Af Erling Frederiksen
Abdiqafaar har været på ressourceforløb i fem år, fordi han har en række helbredsmæssige problemer. Herunder at han ikke tåle at løfte ret meget og ikke gå særligt længe, før han skal have et hvil.

Selvom Abdiqafaar sidste år var i ”få timer om ugen – praktik” hos Netto, og selvom det tydeligt fremgår af hans lægepapirer, at han ikke kan tåle hårdt og gående arbejde, så sendte kommunen ham igen i dette efterår i ”praktik” i en dagligvarebutik, nemlig REMA 1000 på Kalundborgvej, Holbæk. Arbejdet bestod også i REMA1000  i  opsætning af varer. .

Det skete efter et år uden nogen form for initiativer fra kommunens side og i det forløbne år har hans jobkonsulent (vi har navnet!!) ikke ulejliget sig  til at læse han helbredsjournaler.

Abdiqafaar skulle i efteråret 2019 arbejde i REMA1000 3 x 3 timer om ugen – og selv medbringe en madras, som han kunne hvile på, når han havde arbejdet en halv time.
Hvad formålet med denne form for tvangsarbejde er vides ikke.
Hans hjemmevejleder var dog så flink at køre madrassen ud til REMA 1000 for ham.

Men bør kommunen eller REMA1000 ikke levere madrasser, når syge borgere aktiveres?

Aktiveringen hos REMA 1000 er nu stoppet, fordi han, overraskende nok, ikke kunne klare det.
Det er oplyst, at han igen skal vurderes af Rehabiliteringsteamet i januar 2020, men lad os nu se om det går så hurtigt….  Og mon der overhovedet bliver udarbejdet en rapport om forløbet.
Det sker i praksis kun sjældent.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *